Seest-spejdernes generalforsamling 2024
Referat
Generalforsamlingen blev gennemført den 26. februar 2024 kl. 17.30.
1. Valg af dirigent
Jonathan Thormann blev foreslået. Ingen andre foreslået. Jonathan Thormann valgt.
2. Valg af referent
Karen Storgaard Larsen blev foreslået. Ingen andre foreslået. Karen Storgaard Larsen valgt.
3. Aflæggelse af beretning v. formanden
Karen Storgaard Larsen aflagde følgende beretning, som efterfølgende blev godkendt af
generalforsamlingen.
Beretning – generalforsamling 2024
Seest-spejderne har den sidste års tid skullet finde sig selv i en ny virkelighed. Efter nogle år, hvor vi har
haft masser af spejdere – og også lukket for tilgang af spejdere hos ulvene – har vi den sidste års tid haft
færre spejdere end tidligere. Årsagen er sandsynligvis først og fremmest, at vi ikke har et bæver-spejder-
tilbud, og dermed er fødekæden ind i spejderenhederne mindre tydelig. Vi har fortsat ikke et bævertilbud,
fordi vi ikke har kunnet finde de nødvendige lederkræfter.
Det færre antal spejder betyder også, at vores aktiviteter uden for de ugentlige enhedsmøder bliver mere
sårbare overfor at måtte aflyses på grund af for få deltagere. Således måtte familiedagen i november
aflyses, ligesom sommerlejren sidste år heller ikke kunne gennemføres for junior-trop.
Det må dog ikke tage fokus fra, at Seest-spejderne har igen i år vist sig at være samarbejde, kammeratskab,
spejderfærdigheder og ikke mindst socialt fællesskab. Det er i sig selv et kæmpe højdepunkt.
Status er, at vi har 2 familiespejdere, 7 ulve, 8 juniorer, 8 trop-spejdere og 4 senior-spejdere.
Jeg oplever, at vi hos Seest-spejderne giver et godt og relevant spejdertilbud til børn og unge. Vi har dygtige
ledere, som alle er optaget af at videregive gode spejderfærdigheder, lære børnene gode samarbejdsevner
og inspirere til godt kammeratskab. Stor tak til alle lederne for jeres store frivillige indsats. Jeg er meget
imponeret over jeres vilje og evne til at prioritere vores børn og unge hos Seest-spejderne også i jeres
travle hverdag. Det er vi alle meget taknemmelige for.
Ulvene var på en fin forårslejr. Efter sommerferien havde vi igen mulighed for at holde oprykningsceremoni
for alle spejdere og deres forældre. Derfor blev efteråret fyldt med mange gode spejderaktiviteter.
For en spejder tæller enhedsmøderne med spejderaktiviteter meget. Der hvor man uge efter uge kan få
flere og flere spejderfærdigheder. Tak til jer alle for store og små bidrag til Seest-spejderne gennem det
sidste år.
I bestyrelsen har vi været særligt optaget af tre ting det sidste års tid.
For det første er det en løbende opgave, at rekruttere de ledere der skal bruges i en stor spejdergruppe. Vi
har som nævnt dygtige ledere hele vejen rundt. Men vi har også ledere, som i kortere eller længere tid skal
have en pause fra ledergerningen på grund af uddannelse, job og familieliv. Derfor har vi brug for alles
hjælp til at spotte gode lederemner. Vi håber, at det snart kan lykkes os, at få lederkræfter til at
genopstarte et bæver-tilbud.
Dernæst har vi været optaget af at gruppens ledere er i god trivsel som spejderledere. Det er vores indtryk i
bestyrelsen, at der er blevet arbejdet konstruktivt med ledelse og trivsel blandt gruppens ledere. I arbejder
meget med struktur og planlægning, og der virker til at betyde rigtig meget for trivslen hos alle ledere.
Stort tak til Thomas og Eva for den opgave, som I har påtaget jer som en samlet gruppeledelse.
Endelig har vi af nogle omgange arbejdet med vores fysiske rammer ved hytten og vores udenoms-arealer.
Vi besluttede for 1½ år siden, at vi ville udarbejde men masterplan for opgradering af udenoms-arealer. Det
handler både om placering af skur, etablering af udekøkken, mere beplantning, ny raftegård mv.
Masterplanen er godkendt i bestyrelsen, men vi har valgt ikke at spørge den selvejende bag spejderhytten,
om de vi igangsætte opgraderingen på nuværende tidspunkt. Vi har brug et mere stabilt i gruppens
størrelse – altså flere spejdere – inden en sådan investering på nogle hundrede tusind kroner giver mening.
I oktober var bestyrelse og lederflokken sammen om en visionsaften. Vi var med meget få justeringer enige
om, at vores allerede gældende visioner, fortsat var gældende. Dem vil jeg gerne dele med jer:
1. Der er mellem ledere, gruppeledere og gruppebestyrelsesmedlemmer enighed om, at
følgende værdier og kendetegn for spejderarbejdet i Seest er vigtige for os: Vi lærer
børn og unge at tage ansvar, at lykkes i fællesskab, at vi alle er gode til noget, at vi
hjælper hinanden, og at der er plads til dig. Det gør vi, fordi vi mener, at hver enkel er
værdifuld uanset køn, race, tro, seksuel orientering mv.
2. Vi vil give børn og unge gode spejder-færdigheder, men også spejdermæssige
højdepunkter. Derfor arbejder ledergruppen efter en ”års-plan” for større lejre og ture,
som har et 4-5 års rul omkring SL-lejrene. I årsplanen indgår SL, centerlejr, egen
gruppetur og en potentiel større udenlandstur.
3. Vi vil prioritere, at spejderne får tilbudt alle de uddannelsesmuligheder, som eksisterer
– PLPA, Roland, Ulk, mv.
4. Ledernes trivsel og engagement er vigtig. Nogle motiveres af de resultater, som de
skaber med spejderne, andre motiveres også af egne udviklingsmuligheder og
spejderoplevelser. Vi vil give plads til det hele og løbende sikre kompetenceudvikling
også til vores spejderledere.
5. Vi vil gerne have flere spejdere, men vi har løbende fokus på, at vi har tilstrækkeligt
med leder-ressourcer. Der er fortsat vigtig for os, at der er tid og plads til relationen
med det enkelte barn. Derfor kan vi fortsat have enheder, som er lukkede for tilgang, når vi vurderer, at der er nødvendigt for enhedens trivsel.
Og med det afslutter jeg min beretning for det seneste år hos Seest-spejderne.
4. Godkendelse af regnskab v. kassereren
Regnskabet blev omdelt og gennemgået. Årets resultat er et overskud på 22.547,10 kr.
Regnskabet blev godkendt af generalforsamlingen.
5. Forhandling om gruppens arbejde fremover herunder indkomne forslag, og planer for udvikling
og vækst.
Ingen forslag var indkommet, derfor blev intet behandlet under dette punkt.
6. Valg af gruppeleder og gruppeassistent (lederne er stemmeberettiget)
Gruppeleder: Thomas Warming blev foreslået og valgt.
Gruppeassistent: Eva Thormann blev foreslået og valgt
Den samlede gruppeledelse er delt mellem gruppelederen og gruppeassistenten.
Lederrepræsentant i gruppebestyrelsen: Pia Nielsen fortsætter.
7. Valg af medlemmer til gruppebestyrelsen (Jonathan Thormann er på valg)
Der kan vælges op til 3 repræsentanter.
Følgende blev foreslået: Kim Bank Jørgensen og Brian Simmelsgaard, som begge blev valgt.
8. Valg af revisorer
Revisor: Laila Damm foreslået og valgt
Revisor-suppleant: Bent Bach Nielsen foreslået og valgt.
9. Eventuelt
Intet behandlet.