Gruppens bestyrelse
I Love for KFUM-Spejderne i Danmark“, § 11, står der, hvad et grupperåd er.
Grupperådet har det fulde juridiske, økonomiske, moralske og programmæssige ansvar for gruppens arbejde. Dvs.:
1. Rådet er juridisk ansvarligt for det lokale arbejde overfor myndigheder og korps på linje med enhver anden forenings lokale bestyrelse.
2. Rådet løser gruppens økonomiske opgaver.
Dette indebærer bl.a. at sikre gruppen de bedst mulige rammer for dens arbejde.
3. Rådet har ansvaret for de moralske og programmæssige opgaver. Dvs. at:
- arbejde for, at det, der foregår i gruppen, er i overensstemmelse med korpsets formål.
- følge enhedernes arbejde, blandt andet ved at lederne fremlægger næste kvartals programmer på grupperådsmødet, og eventuelt påskønne et godt lederarbejde ved at indstille lederen til modtagelse af hæderstegn.
- arrangere forældremøder og anden form for forældrekontakt, herunder at give forældrene mulighed for at tage aktiv del i gruppens liv og opgaver.
- sikre, at der til stadighed er mindst 3 ledere i alle enheder.
- sørge for en arbejdsdeling i grupperådet, som muliggør, at gruppens ledere i videst muligt omfang kan koncentrere sig om arbejdet med børnene, mens forældre har ansvaret for de praktiske rammer.
- arbejde for, at flest mulige af områdets børn får mulighed for at være med i gruppen.
- sørge for, at gruppen bliver en aktiv del af samfundslivet, blandt andet ved et godt PR-arbejde.
Gruppens daglige ledelse
I “Love for KFUM-Spejderne i Danmark” står der, at grupperådet bør holde møde mindst 3 gange om året. Mange grupper finder det naturligt at holde grupperådsmøde én gang i kvartalet.
For at det skal være muligt, på 4 årlige møder, at tage hånd om alle gruppens opgaver, er det nødvendigt at:
- Møderne er veltilrettelagte,
- kun overordnede spørgsmål behandles,
- der følges op på beslutningerne,
- arbejdet er delt ud på mange hænder.
For at sikre at dette sker, har mange grupper valgt at arbejde med en daglig ledelse, gruppeledelsen, som består af gruppelederen, grupperådsformanden og kassereren.
I gruppeledelsen støtter gruppelederen og grupperådsformanden og kassereren hinanden i de opgaver, de hver især har.
Gruppens opdeling.
I korpsetslove § 9- § 27 er der beskrivelser af gruppens forskellige funktioner og enheder. Grupperådet afgør, hvilke enheder der skal være i gruppen udfra gruppens medlemsgrundlag og muligheder i øvrigt. Gruppen bør bestå af flere enheder. For mange enheder i forhold til antallet af medlemmer giver dog dårlig udnyttelse af lederressourcerne og forringer kvaliteten i spejderarbejdet.
Hvis mulighederne er til stede for flere ens enheder, kan grupperådet beslutte at oprette disse. Hvis man f.eks. har 40 ulve, kan man dele dem i 2 flokke.
Antallet af enheder er fleksibelt, og det er vigtigt, at grupperådet til enhver tid sørger for, at gruppen har det rigtige antal enheder og ledere. Hver enhed bør have mindst 3 ledere med en kønsfordeling svarende til medlemmerne i enheden.
Grundlæggende bør en gruppe bestå af følgende enheder. Aldersopdelingen er vejledende:
Bæverflok med bævere fra børnehaveklasse og 1. klasse, opdelt i familier.
Ulveflok med ulve fra 2.-4. klasse, opdelt i bander.
Spejdertrop med spejdere fra 5. klasse op til 17 år, opdelt i patruljer.
Samt eventuelt en Roverklan for de over 17 årige, opdelt i sjak.
Hvis gruppen har mulighed for det og finder det hensigtsmæssig, kan man herudover: Juniorspejdertrop med juniorspejdere fra 4. og 5. klasse, opdelt i patruljer.
Seniorspejdertrop med seniorspejdere fra 9. klasse op til 17 år, opdelt i patruljer.
De sidste 2 enheder påvirker grundlaget for ulveflokken og spejdertroppen, ikke kun antalsmæssigt, men det påvirker også den aldersmæssige spredning, så det kan vanskeliggøre et godt patruljearbejde. Det skal derfor nøje overvejes, om disse enheder er til gavn for gruppen, og hvad der skal til for at få et kvalitetsorienteret enhedsarbejde. Nogle grupper vælger at have seniorspejdertroppen som et ekstra tilbud til de ældste i spejdertroppen. Andre grupper vælger at gøre ekstra meget ud af stabspatruljen.